Nadia's år på efterskolen er nu ovre.

I lørdags var der dimission, et fint arrangement hvor eleverne opviste med lanciers i det flotte vejr, og hvor alle værelser blev tømt og pakket i det hav af biler der var mødt op.
Der var den traditionelle tale fra forstanderen, uddeling af eksamensbeviser og udtalelser, og kaffebord med hjemmelavede tærter. Der blev sagt ømt farvel og der blev fældet en masse tårer ved afskeden - der er selvklart blevet stiftet en masse gode venskaber, og så er det svært at sige farvel.

Alle eleverne havde senere på aftenen arrangeret en fest hos èn af drengene, med overnatning i telte og lader og hvad der ellers var til rådighed af overnatningsmuligheder. Det havde vidst været en temmelig opløftet og "våd" aften for de unge mennesker :-)

Nu er Nadia så hjemme på fuldtid igen. På fredag rejser vi på ferie - 2 uger til Tunesien - og når vi er hjemme igen skal Nadia vel bare nyde resten af ferien inden hun til august skal starte på gymnasiet.

Så kan Nadia ånde lettet op.

Hun har fået et 5-tal i fransk, og det er hun vist ok tilfreds med - specielt i betragtning af at hun havde regnet med et 03!

Fransk er, som det kan ses, ikke hendes store force, men som hun selv glædestrålende ytrede efter at have modtaget karateren; "Nu skal jeg aldrig mere have fransk igen".

... har Nadia fået.

Hun har været til mundtlig engelsk, og fået et 8-tal. Hun fik af læreren at vide, at hun talte fint engelsk og at det der trak hendes karakter ned var, at hun ikke godt nok formåede at "kommunikere fra det ene emne til det andet".
Tror at der endnu en gang er tale om at de har skullet hive ordene ud af hende.

NU mangler hun så kun to fag mere, matematik og fransk i næste uge, og så er der dimission på lørdag, eller som dagen også kaldes "store tudedag", og så har vi hende hjemme igen for sommeren :-)

Endelig!!!  Nadia har modtaget brev fra Falkonergården Gymnasium, der bekendtgører at hun er blevet optaget - ikke bare på selvsamme gymnasium som hun havde som 1. prioritet, men også på den studieretning hun havde ønsket sig :-)

En tung sten er faldet fra hendes, og ikke mindst vore, hjerter, så nu behøver vi ikke spekulere så meget mere på det. Nu kan Nadia så slappe af i sommerferien inden gymnasieræset starter op i august.

Dejlig besked her op til Pinsen.... :-)

Nadia har været til den mundtlige eksamen i Dansk i morges, og fået et 8-tal.

Selv synes hun at det skidt. Hun er rimeligt tilfreds med karakteren men er lidt ked af af hendes dansklærer har udtalt at hun er skuffet, og at Nadia har mere i sig og havde forventet at hun ville score 9 eller 10.
Det kan Nadia jo ikke bruge til så meget nu, og hun er vist bare tilfredes med sit 8-tal, og over at det er overstået - hun havde været ret så nervøs op til prøven.

Nu er Nadia så hjemme, og skal først retur til skolen igen mandag aften, og så venter der engelsk eksamen torsdagen efter.

Jeanet hentede i formiddags Nadia på efterskolen, efter linieturen til Tjekkiet. Ifølge Jeanet talte Nadia hele vejen hjem og gav udtryk for at hun havde haft en "total kanon tur". Nu sidder hun så her i sofaen og kævler løs i en tilstand af total extase :-)

Hun har rapellet fyrre meter ned af en dæmning, og været på andre grænseoverskidende ture. En shoppetur til Prag var det også blevet til, og dèr havde hun pruttet kraftigt om priserne og har nu værelset fyldt af kopi-parfume og ditto tasker.

Dejligt for os at hun har haft en god tur - vi var lidt spændte på om hun ville kunne slippe lidt af af de problemer hun har haft med veninderne herhjemme, og bare nyde turen med klassekammeraterne, men det virker sådan.

Nadia kom hjem i aftes fra skolen, efter et par hektiske dage med eksamen i 3 fag. Hun mener selv at det er gået rimeligt, og når bare hun har gjort sit bedste kan det jo ikke gøres bedre.

Næste eksamen har hun på mandag så der et par dage at puste ud i. Hun tog i formiddags toget til Bornholm hvor hun skal være sammen med kæresten og dennes familie til på søndag, hvor de så kører hende hjem igen. Søndag aften skal hun så have pakket til linieturen der går til Tjekkiet mandag aften.
I Tjekkiet står den bl.a. på rapelling, klatring, mountainbikes og bytur til Prag, så der er mulighed for at hun får tankerne lidt på afstand fra eksamensræset.

Idag afholdes der gallafest på Nadia's efterskole. Nadia går ikke så tit i kjole - det gør de unge tøser vist ikke så meget - men til aftenen er der fremfundet en rigtig askepot-kjole som hun ikke har brugt mere end en enkelt gang før.
Jeg er ikke så sikker på at hun føler sig helt så tilpas i den, så det skal blive spændende at se om hun formår at gemme sig for skolens fotograf hele aftenen, eller om det vil lykkes vedkommende at fange Nadia i optikken i løbet af festen. I hvert fald vil jeg holde skarpt udkig efter Nadia i kjolen på skolens hjemmeside :-)

Hele næste uge står i eksamens tegn for Nadia, og ugen derefter skal hendes gruppe på linietur til Tjekkiet. Så inden vi får set os om så er hendes sidste skoleår forbi og gymnasiet kalder. Damn... time flies!

I fredags havde efterskolens dramalinie premiere på deres store forestilling "Shakesperian Shadows". 5 akter blev præsenteret over næsten 3 timer, og jeg må tage hatten af for dem... de er sgu dygtige!

Det er fantastisk at se de unge mennesker lægge så meget sjæl og hengivenhed i en forestilling af den størrelse. Forestillingen blev afsluttet med stående avationer og der var ikke et øje tørt.

Ud over den musik de selv havde lavet til anledningen, benyttede de sig af musik fra Savage Rose. Det er ikke musik jeg har noget forhold til overhovedet, ja faktisk kender jeg dem kun af navn, men de brudstykker jeg hørte ramte mig hårdt, og gav mig gåsehud. Efter forestillingen talte jeg med dramalæreren der kunne fortælle hvilken musik det var. Hun fortalte også, at eftersom der blev taget betaling for adgangen havde de været nødsaget til at kontakte Annisette og bede om lov til at spille hendes musik til forestillingen. Annisette havde tilladt det, på den betingelse at hun ville modtage en dvd-optagelse af forestillingen - lidt morsomt :-)

Nu har jeg fået fingre i cd'en de brugte, "The Anthology", og synes egentligt at der udover de numre som jeg hørte til forestillingen, er yderligere en håndfuld numre som er værd at lytte til.

... vedrørende Nadia's ben er gudskelov ikke så slem som først antaget.

Vores læge har nu set på det og konstaterede at der ikke er brud på benet. Han har sagt at vi skal se tiden an nogle dage, og bliver det ikke bedre skal vi ha' set på det på Bispebjerg hospital.

Vi har dog skudt genvej og fået en kollega's mand, der er ortopædkirurg, til også at se på benet. Han foretog en meget grundig undersøgelse, og kom frem til, at der er tale om en mindre forstuvning af et ledbånd. Han har taget skinnen af hendes ben og sagt at hun skal bruge det normalt, men selvfølgelig tage det roligt, og er det ikke blevet bedre om en uges tid skal vi lige ha' kigget på det igen.
Det betyder så heldigvis, at Nadia kan komme tilbage til skolen på søndag og følge undervisningen op til vinterferien, men at hun selvfølgelig må droppe den hårdeste idræt på skolen.

Det var en lettelse at det ikke var værre, og det er rart at se at Nadia er ved godt mod igen.

Det var med lidt spænding og ængstelse, at vi i formiddags kørte ned til skolen for at hente Nadia hjem fra skiferien. Som ventet havde hun en stor  skinne på højre ben, der skal sikre at hun ikke bøjer benet.
Det var dejligt at se at hendes humør var højt, og på trods af at hun kun fik stået på ski i 1½ døgn, har hun haft en god tur, og fået en masse sol i ansigtet.

Hun er træt grundet busturen så nu er der dømt slapper de næste timers tid.

Det er knæet hun har ondt i, så vi er lidt spændte på hvad vores læge siger i morgen når han skal se på det - håber at han vil have gode nyheder.

Det siges at; "èn ulykke kommer sjældent alene.....", og det er også tilfældet for Nadia og hendes skiferie.

Nadia ringede hjem i aftes og fortalte, at hun var kommet til skade med benet - hun var faldet og fik ondt i knæet. Efter hendes fald havde de taget liften op til pisten igen, og da hun skulle stige af liften havde benet givet efter under hende, så noget var helt galt.
Et billede af benet viser tilsyneladende ikke noget brud, men måske en flig af et ledbånd eller et korsbånd. I hvert fald har hun nu fået en skinne på benet, fra anklen og til midt på låret, og skal holde benet i ro.

Det er sgu synd for hende! Først nyheden om at Anita stopper på skolen, og nu dette. Lone, Nadias lærer, ringede senere i aftes og fortalte at Nadia ellers havde været glad og hygget sig på turen, og som sådan ikke virker mærket af Anitas fravær. Hun forsikrer os om at de nok skal tage sig godt af hende, og de har allerede aftalt at de vil tage hende med op i terræn'et hvor hun så kan siddde i en stol i solen med tæpper over sig, og læse en bog og flirte med de lokale skibumser, eller hvad hun nu har lyst til. Det glæder mig, for det er sikkert ikke særligt fedt at sidde alene på hotellet, imens vennerne alle er ude på skiene og hygge sig!

Selv har jeg nu mest lyst til bare at få hende hjem, men kan godt se at det er helt omsonst at kaste bilen mod Østrig når de kommer hjem på torsdag. Jeg kender ikke så meget til det, men er der egentligt ikke noget med at man ved sådanne uheld bliver transporteret hjem gennem sygesikringen?

Nu må vi se hvad der sker. I hvert fald har Lone lovet at ringe til os i aften og lade os vide hvordan hun har det, og om det kan siges noget mere om skadens omfang. Jeg håber meget på at det ikke er noget slemt, for skal hun holde benet i ro, og have skinne på, gennem længere tid, vil der måske blive tale om noget genoptræning før hun kan bruge benet normalt igen -ikke særligt heldigt når hun nu er på idrætslinien på skolen!

For få minutter siden er Nadia, og hele efterskolen, kørt afsted i 2 busser, med retning mod Østrig, på den årlige skiferie. En ferie der for Nadia ikke lige har fået den bedste start :-(

Nadia ringede hjem sent i går aftes, og fortalte hulkende at Anita - hendes værelseskammerat som hun planlagt også skulle bo sammen med i Østrig, og som er den af pigerne på skolen hun har det aller bedst med - aligevel ikke skal med på skiferie, og for den sags skyld heller ikke skal fortsætte på efterskolen! Hun er tilsyneladende ikke glad for at være på skolen, og har nu meldt dette til både skolen og hendes forældre. Det kom som en stor overraskelse for alle, ikke mindst for Nadia der, på trods af at de to er så fortrolige med hinanden, overhovedet ikke har haft fornemmelse for at hun ikke er glad for skolen. I aftes blev Anita så hentet af sine forældre, og nu håber alle så på at hun vil tænke grundigt over det, opdage at hun har truffet en forkert beslutning, og vende tilbage efter ferien.

Nadia er meget ked af det, og havde ikke længere lyst til at tage med til Østrig. Vi har prøvet at trøste hende og overbevise hende om at hun må tage afsted og prøve at nyde ferien, og hygge sig med de andre elever. De har i hendes kontaktgruppe i dag haft en snak om det hele, og vi har ringet og talt med hendes lærer og fortalt at Nadia er meget ked af det, så hun kan være lidt opmærksom på hende på turen.

Det er smadder ærgeligt for Nadia, for hun havde glædet sig vildt meget. De har lige haft en hård uge med en stor opgave der skulle gøres klar, afleveres og fremlægges. Fremlægningen gik rigtigt godt, så nu kunne hun glemme alt om det og bare se frem til en uges skiferie og social hygge med resten af eleverne, og så sker det her.
Det gør ondt på os at se at hun nu tager afsted ked af det og i dårligt humør, og jeg kan jo ikke lade være med at tænke på hvordan hun nu vil havde det på ferien, og ikke mindst, hvad der vil ske når de kommer tilbage til skolen og hun ikke længere har den veninde hun har det bedst med!

Det er svært ikke at kunne gøre noget mere, men nu er lærerne informeret om det, og de beroliger os med at de nok skal holde øje med hende, og gøre hvad der skal gøres for at Nadia får en god tur. Forhåbentligt vil hun se lidt lysere på det når de når frem, så hun kan få en god ferie.... det håber jeg i hvert fald meget på.

Til min udsøgte glæde har Nadia endelig besluttet sig for, at hun vil søge optagelse på gymnasium.
Hun har tidligere talt om at ville på Teknisk Skole, uden egentligt at vide hvad hun vil bruge det til, og hvad hendes planer er senere hen - hvilket jeg sagtens kan sætte mig ind i. Da jeg gik i 10. klasse anede jeg heller intet om hvad vej jeg skulle følge. Blot var jeg helt sikker på, at fortsætte i skole skulle jeg i hvert fald ikke! Det har jeg sidenhen ofte fortrudt, så derfor min glæde over Nadias beslutning :-)

Hun har fra andre hørt om Christianshavns Gymnasium, og virker som om at det kunne være en mulighed for hende, men da hun kan søge optagelse på op til 5 gymnasier, vil vi selvfølgelig se på nogle flere af dem. Derfor var vi i tirsdags til et informeringsmøde på Falkonergårdens Gymnasium, som Nadia også har hørt godt om, og det var ganske oplysende og interessant. Ikke mindst fordi de har den studieretning som Nadia ønsker; spansk og engelsk kombineret med samfundsfag, men også en god del tilvalgsfag.

På tirsdag er der orienteringsmøde på Christianshavns Gymnasium, så der vil vi møde op og se hvad de kan tilbyde. Efter at have besøgt de gymnasier der kunne være interessante, har vi hun forhåbenligt et bedre billede af hvilke hun skal søge optagelse på. Så håber jeg bare at hun til marts får besked om, at hun er optaget på det gymnasium som hun prioriterer som nummet èt.

Nadia har terminsprøver i denne uge, startende i dag med dansk stil, og jeg er lige nu en meget bekymret far!

Jeg talte med Nadia i morges der var lidt bekymret for prøven. Ikke så meget det at skulle skrive stilen, men mere fordi hun havde fået at vide at de skal skrive stilen på et dokument der ligger på en usb-key som de får udleveret, og noget om at der i dokumentet skal indsættes sidehoved- og fod.
Samtidig har de fået at vide at der ikke vil være nogen hjælp at hente til dette, og da Nadia ikke er nogen ørn udi kunsten at bruge hverken pc eller word - på et plan der strækker ud over at starte maskinen og åbne word - så er der jo ikke noget at sige til hendes bekymring. Hun har haft en pc på hendes værelse i årevis nu, og hun har da også tidligere benyttet word til stilskrivning, men alt det med indsætning af sidehoved, indstilling af margen og linieskift etc., er noget jeg har sat op for hende således at indstillingerne har været der fast når hun skulle skrive stil.

Jeg håber at hun har misforstået de informationer de har fået, og at der vil være hjælp og forklaring til hvorledes de kommer igang med det "tekniske" inden selve stilen kan skrives. Det er jo trods alt ikke alle unge mennesker i dag der er velbevandret i edb'ens verden, og det må være selve stilen der er det vigtige og ikke hvorvidt der er indsat sidetal og dato i sidefoden - hvis ikke, er jeg forarget!

Nå, jeg bad hende i morges om at tage fat i læreren og få klarhed over det hele, således at Nadia ikke starter prøven med hovedet fuld af andre bekymringer end selve stilen. Jeg har ikke efterfølgende hørt fra hende, og da prøven startede her klokken 13, så håber jeg at alt er i orden.
Anyway, så er jeg spændt på at høre fra hende....

Update:
Har fået en sms fra Nadia der melder prøven er gået ok. Hun syntes godt nok at det var nogle, citat: skodemner, citat slut, men hun valgte at skrive en novelle om en dag i fremtidens overvågede Danmark.
Der havde ikke været problemer med hensyn til pc, memorystick, eller save af dokumentet, så det er jo fint nok.

Nu har hun fået stilen på afstand og kan så koncentrere sig om matematikprøven i morgen ;-)

Fredag var der arrangeret en sammenkomst på efterskolen hvor forældre kunne møde op. Der var mulighed for at deltgae i de enkelte liniefag, hvor de pågældende elever så skulle undervise os forældre i deres fag. Da Nadia har idrætslinien valgte vi selvklart den, og det var ganske fornøjeligt. Eleverne havde til dagen selv opfundet et par nye idrætslege, bl.a. trillebold og et spil hvori der indgik en freesbee som så skulles spilles rundt mellem to hold af voksne. Vildt morsomt men også en sport der gav os gamle godt med sved på panden. Vi blev også introduceret til det amerikanske Softball, som vidst nok er det samme som baseball, og det viste sig at være langt mere kompliceret end jeg regnede med - ja faktisk er der en hel del taktik i det spil.

Vi fik også mulighed for en samtale med Nadia's kontaktlærer, der kunne sige at hun mente at det gik godt med Nadia på skolen. Hun har lige fået standpunktskarakterer der ikke var såååå forfærdeligt gode, men som læreren sagde, så er de givet på et lidt spinkelt grundlag idet eleverne ikke har været der så længe endnu og mange af timerne er gået med idræt og andre arrangementer snarere end egentlig boglig undervisning, så der er grund til at tro at Nadia kan forbedre dem i løbet af året.

Det er i øvrigt med gru gået op for Jeanet og jeg at Nadia jo snart skal til at finde ud af hvad hun vil når skoleåret er slut! Jeg ser gerne at hun søger optagelse på et gymnasie, men nu må vi se hvad der bliver besluttet - i hvert fald er Nadia endnu ikke klar på hvad hun vil.

Efter et let måltid mad var der noget underholdning fra drama-holdet, og derefter kørte vi hjem med Nadia, der først skal tilbage til skolen mandag, da der i weekende er gammel-elev-fest på skolen.

Blev i går ringet op af Nadia der var ret rystet og ked af det. Hun har haft smerter og kramper i maven og har til lærerne meldt sig syg. Da en anden pige på efterskolen skulle på lægebesøg i Kalundborg, besluttede lærerne at Nadia skulle tage med til lægen. Nadia regnede naturligvis med at der blot skulle foretages en almindelig lægeundersøgelse, men det viste sig imidlertid at blive til en gynokologisk undersøgelse!

Det har bragt fru Andersen og jeg selv i en tilstand af chock og vrede. Lægen har godt nok været grundig og undersøgt hende for både graviditet, clamydia, og forskellige syster på og udenfor livmoderen, men han burde, efter vores og vores egen læges mening, tage højde for at Nadia ikke er blevet undersøgt gynokologisk før, og ydermere vide at man som udgangspunkt ikke foretager en gynokologisk undersøgelse af piger før de har været seksuelt aktive i mindst 3 år. Derudover tillod han sig også, uden egentligt at spørge Nadia, at have en medicinstuderende tilstede ved undersøgelsen - ikke særligt rart for en ung tøs der skal igennem det første gang!

Jeg kørte i går aftes i hast ned til skolen og hentede hende hjem, og vi har så i dag fået en lidt heldig afbudstid til hende hos en specialist på Østerbro. Hun er nu blevet scannet og undersøgt, og specialistens umiddelbare bud er at der kan være tale om at det er blindtarmen der driller. Hun har skrevet os en seddel som Nadia kan medbringe på hospital eller skadestue i tilfælde af at hun igen får det dårligt.

Nu lader vi Nadia slappe lidt af de næste par dage og håber på at hun kan blive klar til at tage retur til skolen søndag aften, og at hun ikke får yderligere problemer med maven.

Nadia er hjemme på weekend igen, og det er dejligt. Specielt når det er 2 uger siden vi sidst så hende, er det rart igen at have hende hjemme. Det er trods alt noget andet at tale sammen ansigt til ansigt, og ikke skulle nøjes med sms'er og telefon.
Vi grillede i det gode vejr i aftes da hun kom hjem, og vi fik talt sammen om alt hvad hun havde oplevet i de sidste par uger på skolen.

Når eleverne har været på skolen en måneds tid, er det meningen at elevens kontaktlærer vil ringe hjem og tale med forældrene om hvordan det går på skolen. Lone, som Nadias kontaktlærer hedder, ringede til os torsdag aften, og jeg fik en lang sludder med hende angående Nadia. Hun synes at det går rigtigt godt med Nadia, som hun dog fornemmer havde en lidt svær start. Hun har haft en snak med Nadia om det, og det har hjulpet på det. De har også haft en snak om svage/stærke sider og om Nadias ønsker til efterskolen osv.
Lone melder også at det går fint i de enkelte fag, og at den pigegruppe hun har i sin kontaktgruppe, og som Nadia er èn af, fungerer rigtigt godt sammen socialt, så det er jo dejligt.

Nu skal Nadia så have weekenden strikket sammen så hun både kan finde tid til at pleje veninderne, kæresten, og ikke mindst os forældre ;-) inden hun i morgen aften atter drager mod efterskolen.

Nadia havde, sammen med nogle af de øvrige elever, besluttet sig for at blive på skolen i weekenden og rigtig hyge sig, med bl.a. en shoppingtur til Kalundborg.

Allerede om fredagen blev hun imidlertid syg - hun havde vist fået noget dårligt kød i en shawarma-ting hun købte i byen - så hun måtte blive i sengen resten af weekenden med opkast, kvalme, og svimmelhed.

Selv om der blev taget kærlig hånd om hende, var hun lidt ked af at weekenden skulle tilbringes i sengen, og vi herhjemme var en del bekymrede for om hun nu fik det bedre, og overvejede hvorvidt vi skulle hente hende hjem. Det er trods alt bedre at være i eget hjem når man er syg, men hun blev dernede. Hun fik det dog bedre i løbet af søndagen, og i dag har vi hørt fra hende og fået at vide at hun er på toppen igen - så nu er vi atter rolige og ikke bekymrede :-)

... har det været, og dejligt at have Nadia hjemme i et par dage.
Kørte hende til Hovedbanegården her til aften, og hun var i godt humør da hun tog toget sammen med Julie - de havde aftalt at mødes derinde - og hun gav udtryk for at hun da glædede sig til at komme ned på skolen igen og møde de andre. Det er jo helt perfekt.

I lørdags var vi til havefest i svigerforældrenes kolonihave, hvilket var fantastisk hyggeligt. Ud over en hel pattegris med diverse tilbehør blev der også kastet en oksemørbrad på grillen, så der var ca. 800 gram rent kød pr. hoved, hvilket selvklart var mere end alt for rigeligt!
Det blev et madorgie af de store, og der blev kylet alt for mange kolde dåsebajere ned, hvilket resulterede i at jeg hele dagen i dag har haft en ganske irriterende hovedpine... så ka' jeg lære det!

Nå, men efter at Nadia nu har været på efterskolen i en hel uge, og været hjemme på weekend, er jeg sikker på at hun er helt klar til at tage hul på de resterende 39 uger. I hvert fald har hun overhovedet ikke vist tegn på at betænkeligheder over efterskoleopholdet, så det er bare dejligt :-)

Nadia kom i går hjem på weekend efter hendes første uge på efterskolen, og det var med stor spændthed at jeg hentede hende på Hovedbanengården. Hvordan var hendes første uge gået? Har hun fundet sig godt til rette? Er det nogle søde samboere hun har fået? Er lærerne søde? osv. osv.

Jeg fandt hende på perronen i fuld gang med at tage krammende afsked med de 6-8 andre elever som hun havde kørt i toget med, og de virkede alle i højt humør. Det stod hurtigt klart at mine bekymringer var helt ubegrundede; hele vejen hjem i bilen kørte mundtøjet på hende, og hun var i rigtigt godt humør. Hun fortalte om alle de ting der var sket i løbet af ugen, og at hun ikke havde haft det så godt de første par dage - faktisk havde hun besluttet sig for, at når hun kom hjem i den første weekend ville hun ikke tage tilbage til skolen igen. Heldigvis gik det ikke så galt, men viste sig at både hendes "rumbo", de øvrige elever, og lærerne, alle var nogen som hun kommer rigtigt godt ud af det med.

I ugens løb har de været på en 2-dages cykeltur til Røsnæs, sovet i shelters og i det hele taget bare haft til formål at blive rystet godt sammen som gruppe, og det har været en succes.
Det er en dejlig fornemmelse, for fru Andersen og jeg selv, at se at Nadia er glad for skolen og ser frem til de 40 ugers ophold med stor glæde og forventning.

Nu skal vi så hygge os sammen i løbet af weekenden, og selvfølgelig skal Nadia også bruge tid på både kæreste og venner. Om lidt skal vi til havefest og have helstegt pattgris på grill, og det kan da kun blive et godt arrangement med det vejr!

I dag skulle Nadia så starte skoleåret på efterskolen. Vi drog afsted i to biler, for også at få plads til hendes cykel, og ankom ikke mindre end meget spændte på det hele. Selv Nadia, der indtil i aftes ikke har vist de store tegn på nervøsitet, meldte at hun havde en lidt underlig fornemmelse i maven og at hun da vist var en anelse nervøs. Og det er vel i orden; efterskolen skal trods alt være hendes hjem i de næste 10 måneders tid, og der skal mødes nye venner og lærere. Vi mødte op på skolen, ligesom 77 andre elever og deres forældre, til et ganske fint og velorganiseret arrangement. Der blev tildelt værelser og givet informationer, der blev drukket kaffe og spist kage, og der blev taget afsked med alle de unge mennesker der nu skal til at starte et nyt og forhåbentligt spændende og givtigt år.

Nadia fik tildelt en 2-sengs stue på pigegangen, og det var hun godt tilfreds med. Vi fik hilst på hendes sambo, og både hende, og de øvrige piger på gangen, virkede meget søde og imødekommende. Jeg er sikker på at Nadia nok skal komme godt ud af det med langt de fleste af pigerne.

Ikke alt var dog som vi havde håbet på. Det viste sig at det ikke er helt sikkert endnu at Nadia kan få det liniefag som hun havde håbet på! Alle eleverne har tidligere på året skullet sætte en første- og en andenprioritet på to af de tre mulige liniefag, idræt, friluftsliv, og drama. Nadia var ikke i tvivl om, at det eneste af de tre fag hun var interesseret i var idræt - Nadia har været spejer i mange år og deltaget en hel del i teater og andet dramalignende aktivitet, så hun ville gerne prøve noget andet og valgte derfor idræt.
Der skal være 26 elever på hver linie, og da der er 32 elever der har ønsket  idræt har skolen set sig nødsaget til at flytte 6 af eleverne over på liniefaget friluftsliv. Hvem de 6 elever er vil skolen først udmelde for eleverne i morgen, så vi er meget spændte på at høre fra Nadia i morgen! Min opfattelse er, at det er af afgørende betydning for Nadia at hun får lov til at tage idrætslinien, så hvis det ikke sker må vi prøve at tale med kontaktlæreren, som iøvrigt er en sød og frisk pige, og høre om der overhovedet er nogen mulighed for at få det ændret. Er det helt umuligt håber jeg at Nadia så vil gå ind i det med åbent sind, og få det bedste ud af situationen, det vil i hvert fald være mit råd til hende.

24 timer i uvished..... hrmff